Foto: Michael Bager Ritzau/Scanpix

Ulykkeligt vanvid: Sprængte sig selv i luften med 1 kilo sprængstof - her er resultatet

Sprængstoffet PETN blev anvendt ved eksplosionsbrand i Svendborg, konkluderer politiet

Fyns Politi har nu fået svar på, hvilket sprængstof, der blev anvendt i forbindelse med en voldsom eksplosion på Græskæmnervej 17 i Svendborg den 29. juni 2020. Husets beboer, en 60-årig mand omkom.

Teknikerne fra NKC, National Kriminalteknisk Center og Beredskabsstyrelsen fandt spor af stoffet PETN, der anvendes i flere typer sprængstoffer - herunder formbart sprængstof, detonatorer og sprængsnor.

NKC og sprængstofeksperterne fra EOD har desuden konkluderet, at der blev anvendt op mod et kilo sprængstof under eksplosionen.

Det har ikke været muligt at fastlægge, hvor sprængstoffet kom fra. Alt tyder på, der var tale om en enkeltstående ulykkelig hændelse, vurderer Fyns Politi..

Fyns Politi oplyser, at det har afsluttet efterforskningen i sagen.

Publiceret 22 October 2020 12:58