Mand fundet død på åben gade: Lå i blodpøl

En mand er natten til lørdag klokken 00.57 fundet død på Borgmester Madsens Gade i Vejle. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Manden blev fundet i en pøl af en masse blod, og første melding lød på, at han skulle være blevet knivstukket. Denne teori er dog blevet ændret af politiet.

"Vi arbejder med en tese om, at det formentlig er en ulykke, men vi kan ikke helt afvise, at der er en kriminel handling bag, så vi efterforsker det som en personfarlig forbrydelse," siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jeppe Thranum, til Vejle Amts Folkeblad.

Efterforskningen har været i gang natten igennem.

Lørdag morgen vil der blive afholdt ligsyn.

Vidner, som har observeret noget mistænkeligt i tiden op til og omkring findetidspunktet klokken 00.57, bør kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 24 October 2020 08:44