Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Mand i kritisk tilstand: Skudt af politiet flere steder på kroppen

En knivbevæbnet mand er blevet ramt af skud i Hornslet

Østjyllands Politi oplyser, at lørdagens store politiopbud i rækkehuskvarteret Kaløvigparken i Hornslet på Djursland skyldes, at en bevæbnet mand tidligere på dagen skabte drama med truende adfærd foran en adresse på stedet.

Politiet kørte til stedet klokken 11.19 og tog straks kontakt til manden, der efter sigende var meget agressiv.

Men episoden eskalerede, og politiet endte med at afgive skud mod manden, som blev ramt flere steder på kroppen.

Betjentene ydede livreddende førstehjælp, før manden blev kørt på hospitalet. Han er i kritisk tilstand. En pårørende er underrettet.

Som altid i denne type sager har Den uafhængige Politiklagemyndighed overtaget sagen.

"Vi kan derfor ikke oplyse yderligere om den del af sagen for nuværende," siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

jn

Publiceret 24 October 2020 16:55