Model/Arkivfoto.

Nordens største swingerklub konkurs

Swingerklubben Euroclub 3000, Lunderskov ved Kolding, som rådede over 2.000 kvadratmeter og markedsførte sig som 'Nordens største swingerklub', er gået konkurs, skriver Jv.dk.

Corona lukkede midlertidigt swingerklubben Euroclub 300 i foråret, og nu er klubben altså under konkursbehandling.

Kort inden krakket har virksomheden to gange skiftet ud på direktørposten og fået nye ejere.

Kort efter at landet lukkede ned i marts, skrev klubben på sin Facebook-side, at de selvfølgelig fulgte retningslinjerne og lukkede ned. Seneste opdatering er fra april, hvor de fortæller, at klubben fortsat holder lukket ind til maj.

Det er HK Danmark, der på vegne af en lønmodtager, har begæret selskabet konkurs efter, at den ansatte ikke har fået løn for sit arbejde i klubben.

Det senest offentliggjorte regnskab viser et overskud på 632.386 kroner, og egenkapitalen er på 652.274 kroner. I det seneste regnskab var der aktiver for samlet 8,5 millioner kroner, skriver Jv.dk.

Publiceret 27 October 2020 09:33