Arkivfoto.

Schæferhund angreb og skambed kvinde to gange: Ejer fløjtende ligeglad

En kvinde blev mandag eftermiddag angrebet og bidt to gange af en schæferhund ved Juelsminde.

Det fortæller kvinden, der selv er fra Juelsminde, i et opslag på Facebook, som siden er blevet delt mere end tusind gang, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi bekræfter, at der er modtaget en anmeldelse, men har derudover ikke yderligere oplysninger.

Ifølge kvindens forklaring på Facebook var hunden ikke i snor, da den kom gående med sin ejer. Som følge af angrebet måtte hun på skadestuen og behandles for bid..

Ejeren forlod efterfølgende stedet uden hverken at vedkende sig angrebet eller hjælpe kvinden, skriver hun ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Publiceret 27 October 2020 10:02