Arkivfoto

Arkivfoto

Kvinde i kritisk tilstand: Kørt ned i udskældt fodgængerfelt

En trafikulykke i Ll. Sct. Mikkels Gade i Viborg har sendt en 81-årig kvinde på hospitalet i intensiv behandling.

Kvinden meldes i kritisk tilstand, efter hun tirsdag eftermiddag ved 14-tiden blev ramt af en bil, da hun ville krydse fodgængerfeltet mellem Regionshospitalet Viborg og Klinikhuset til fods. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Bilisten, som påkørte kvinden, er en 69-årig mand. Han havde tilsyneladene overset kvinden, og han er derfor sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Det pågældende fodgængerfelt har tidligere været udskældt for manglende trafiksikkerhed. Ifølge Viborg Stifts Folkeblad skete der tilbage i 2017 to alvorlige ulykker med kort mellemrum netop i dette fodgængerfelt.

jn

Publiceret 28 October 2020 10:10