Arkivfoto.

Livsfarlig mand med ukrudsbrænder: Satte sig selv i flammer

Klokken 10.11 torsdag fik politiet oplysninger om, at en person var kommet til skade i forbindelse med sit arbejde, så en ambulance var sendt til ulykkesstedet, Tværvej i Holbæk.

Det viste sig, at en 52-årig mand fra Føllenslev i forbindelse med sit arbejde havde opvarmet et rør med en gasbrænder. Efterfølgende kom han til at røre ved det varme rør med sin ryg, så der gik ild i den trøje, som han havde på.

Den tilskadekomne blev efterfølgende i ambulancen bragt til behandling på Rigshospitalets traumecenter for brandskader på ryggen og hænder.

Politiet underrettede Arbejdstilsynet, som nu sammen med politiet undersøger de nærmere omstændigheder ved ulykken for at kunne afgøre, om der er sket overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Den tilskadekomne meldes uden for livsfare efter ulykken, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 30 October 2020 11:25