Modeæfoto.

Anklage: 14-årig pige, som var indlagt og bedøvet, blev voldtaget af ansat på hospitalet

Anklage: Ansat voldtog bedøvet pige på psykiatriafsnit. Ud over voldtægt på psykiatrisk afdeling voldtog manden angiveligt også en dreng på en skole.

En 14-årig pige, som var tvangsindlagt på en børnepsykiatrisk afdeling, blev voldtaget af en ansat på afdelingen, fremgår det af anklageskriftet mod manden.

Den tiltalte mand var ansat på afdelingen. Her forgreb han ifølge sagens anklageskrift sig natten mellem 1. og 2. december på pigen, som var medicineret med beroligende medicin og sovemiddel, skriver Ritzau.

Overgrebet mod den 14-årige bedøvede pige var ifølge anklagemyndigheden ikke første gang, at manden, der ifølge en profil på et socialt medie er uddannet pædagog, forgreb sig på et barn på afdelingen.

Manden er i øvrigt ifølge de sociale medier selv far.

Manden er også tiltalt for at sexkrænke en elev på en skole i Nordsjælland, hvor manden var ansat dengang. Flere gange fik den voksne pædagog den lille dreng til at sutte på hans lem - han suttede også selv på drengens, hedder det i anklageskriftet. Drengen var dengang mellem seks og otte år gammel.

Det er anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi, som har rejst tiltale i sagen. Manden, der er i begyndelsen af 40'erne, nægter sig skyldig, skriver Ritzau.

Publiceret 20 November 2020 10:43