Arkivfoto

Arkivfoto

Narkokørsel i fars bil: 17-årig taget for anden gang

En forælder til en 17-årig ung mand fra Holbæk er sandsynligvis ikke så begejstret for sønnike for tiden.

To gange på en måned er den 17-årige blevet taget for narkokørsel af politiet, mens han kørte i sin fars bil, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Første gang, 18. oktober, blev han standset i drive in ved en burgerrestaurant i Holbæk, og i går klokken 12.30 var den så gal igen. Her standsede politiet den unge mand på Spånnebæk, hvor man lavede en rutinekontrol.

I bilen sad den 17-årig sammen en 16-årig kammerat. Den 17-årige, som sad bag rattet, havde erhvervet kørekort, men havde ingen ledsager med gyldigt kørekort med i bilen, som det ellers er påkrævet for bilister under 18 år.

Han var igen påvirket af hash og blev anholdt, sigtet og taget med til en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Politiet kontaktede for anden gang på en måned hans far, som er ejer af bilen. Han blev orienteret om sagen, og sigtet for at overlade den 17-årige bilen.

Når resultatet af den nye blodprøve kommer, vil den 17-årige få afklaret, om han får et kørselsforbud på grund af de to sager, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

jn

Publiceret 20 November 2020 12:34