Arkivfoto

Arkivfoto

Rumænere på tyvetogt:

Nu er de anholdt

Tre rumænere bliver søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor de er sigtet for at have stjålet bådmotorer i Grenaa

Der er forsvundet flere bådmotorer fra lystbådhavnen i Grenaa, og nu har politiet fundet frem til, at det sandsynligvis er tre rumænske statsborgere, der står bag tyveriet.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

De tre rumænere er derfor søndag klokken 9 blevet fremstillet i grundlovsforhør i retten i Randers, hvor de er sigtet for tyveriet.

"Sagen behandles for lukkede døre, hvorfor politiet ikke har yderligere oplysninger i sagen," fremgår det af døgnrapporten.

Det er uvist, hvornår dagens retsmøde er overstået.

jwh

Publiceret 22 November 2020 10:46