Arkivfoto

Arkivfoto

Kunde truede Fakta-ansat med kniv: - I dag er varerne gratis

En mand havde bestemt ikke tænkt sig at betale for de varer, han havde samlet sammen, da han søndag aften klokken 20.40 var i dagligvarebutikken Fakta på Valbyvej i Slagelse.

Manden lagde ifølge politiet seks juleøl, to lightere og en Icetea på varebåndet, og da de var skannet ind, tog han en dolk frem, som han viste til kassemedarbejderen, mens han sagde, at det var et røveri, og at varerne i dag var gratis.

Han forlod derefter forretningen, oplyser politiet, som har følgende signalement af røveren:

Mand, dansk af udseende, 35-45 år, 170-175 cm høj. Han var almindelig af bygning og var lys i husen. Han havde fuldskæg, sorte rande eller skidt under øjnene og talte dansk. Han havde en sort tophue med påskriften "3 Danmark", solbriller, rød jakke hvor ærmerne var sorte på oversiden og røde på undersiden. Han havde ligeledes sorte Adidas-joggingbukser og sorte sko med hvid sål på.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hører meget gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen. Ring 1-1-4.

jn

Publiceret 23 November 2020 11:02