Foto: Jean Nonboe / Byrd

Foto: Jean Nonboe / Byrd

Chokerende syn: Mand, som var knivstukket i ryggen, kom gående på sti

En mand er ved 13-tiden blev offer for knivstikkeri i et sommerhusområde på Birke Alle ved Storvorde i Nordjylland, oplyser Nordjyllands Politi.

Det var et vidne, der havde set det blødende offer komme gående på en sti, som slog alarm.

"Et vidne ser en mand komme gående på en sti i dette afsides sommerhusområde. Manden tager sig til ryggen og bløder. Derfor slår vidnet alarm," fortæller politiets vagtchef, René Kortegaard.

Da politiet ankom, fandt man manden, der var blevet stukket i ryggen.

Skaderne lader dog ikke til at være alvorlige, skriver Nordjyske.dk.

Ifølge politiet har den blødende mand ikke været sønderligt interesseret i at samarbejde og fortælle, hvad der er sket.

To mænd set løbe fra stedet

Vagtchefen opfordrer folk i området til at henvende sig, hvis de har set noget af relevans for sagen:

"Vidnet, der ringer og anmelder knivstikkeriet til os, ser også to mænd løbe fra stedet og køre væk i en karrygul bil. Vi ved endnu ikke, om disse mænd har haft noget med sagen at gøre, men vi hører gerne fra folk, der måtte have set dem eller bilen," siger René Kortegaard.

Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Foto: Jean Nonboe / Byrd

Foto: Jean Nonboe / Byrd

jn

Publiceret 24 November 2020 14:04