Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Kvinde fundet forbrændt flere steder på kroppen

Politi og brandvæsen blev onsdag klokken 13.18 sendt til Axel Jarls Vej i Hillerød, hvorfra man fik en anmeldelse med ordlyden "ild i person".

Da man ankom til stedet, konstaterede man, at en 71-årig kvinde var forbrændt flere steder på kroppen. Kvinden var dog ved bevidsthed, da redningsmandskabet ankom.

Hun blev kørt på hospitalet for behandling af sine brandskader.

Nordsjællands Politi oplyser, at det formodes, at forbrændingerne er sket i forbindelse med rygning.

jn

Publiceret 26 November 2020 12:03