FILE PHOTO: Ferrari F8 Spider is unveiled during a presentation of two new Ferrari models at an event at the company's headquarters in Maranello, Italy, September 9, 2019. REUTERS/Flavio lo Scalzo/File Photo

FILE PHOTO: Ferrari F8 Spider is unveiled during a presentation of two new Ferrari models at an event at the company's headquarters in Maranello, Italy, September 9, 2019. REUTERS/Flavio lo Scalzo/File Photo Arkivfoto.

Kvindelig fup- og fidus-direktør: Svindel i millionklassen med luksusbiler

Kvinde tilstår i sag om momssvindel med luksusbiler

I en stor sag om momssvindel ved import af luksusbiler fra Tyskland har en direktør torsdag i et retsmøde i Randers aflagt tilståelse.

Den 45-årige kvinde, der var direktør i et selskab i Harrislee i den tyske delstat Slesvig-Holsten, har erkendt momssvig for to millioner kroner og yderligere forsøg for en halv million kroner, oplyser senioranklager Lars Petersen til Ritzau..

Dommeren har idømt kvinden, der er dansk statsborger, en straf på fængsel i et år og tre måneder. Desuden skal hun aftjene 200 timers samfundstjeneste til gengæld for, at et år af straffen er gjort betinget.

Afgørelsen er den første i sagen, som drejer sig om momssvindel for i alt cirka 28 millioner kroner.

Mistanken er, at unddragelsen skete i forbindelse med importen af et større antal eksklusive biler fra Tyskland til selskaber i Danmark. Køber-selskaberne gik dog hurtigt ned, og dermed blev statskassen på helt systematisk vis snydt for moms, lyder politiets teori. Angiveligt skal kriminaliteten have stået på gennem flere år, skriver Ritzau.

Publiceret 26 November 2020 15:56