Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

21-årig i kritisk tilstand: Stor fejl blev fatal

Af
Jacob Nielsen

En 21-årig mand fra Herning er indlagt i kritisk tilstand, efter han lørdag aften klokken 22.36 var involveret i en færdselsulykke på Fredericiavej i Vejle, oplyser vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi til Lokalavisen.dk.

Den 21-årige kørte ad Fredericiavej i nordvestlig retning, da han ville foretage et venstresving ved Vindingvej, hvilket ifølge vagtchefen ikke er tilladt.

Da manden svingede bilen til venstre, blev den ramt i siden af en bil, som kom kørende bagfra med en 20-årig mand fra Fredericia bag rattet.

Efter ulykken blev en bilinspektør tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder. Herunder den bagfrakommende bils mulige hastighed.

Politiet har søndag formiddag ikke nyt om den 21-åriges tilstand.

Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

jn

Publiceret 29 November 2020 13:14