Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Rostislav Sedlacek - stock.adobe

Chok-oplevelse for ung mor: Hætteklædt mand forsøgte at rive hendes søn ud af barnevognen

Annie Eriksen var mandag eftermiddag ude for en yderst ubehagelig oplevelse, da hun var ude og gå tur med sin søn i barnevogn i Haarby på Fyn. Det skriver fyens.dk.

Den 21-årige mor kom ved 14-tiden gående ved byens små søer bag Spangevej, da en ukendt, hætteklædt mand iført blå jeans og sorte hummelsko pludselig i høj fart kom og skubbede hende væk fra barnevognen og efterfølgende forsøgte at rive drengen med sig ud af barnevognen.

"Manden river og flår videre i min søn, imens jeg stå og skriger og skubber til manden. Imens prøver han at få ham ud af selen," skriver den 21-årige mor i et opslag på facebook, som næster 4.000 i skrivende stund har delt.

Til alt held kom en bil kørende oppe på vejen Landø. Den stoppede, og en person åbnede ifølge kvinden bildøren, hvilket fik overfaldsmanden til at stikke af fra stedet.

"Han løber op af trappen og bagom bilen, mere så jeg ikke, da jeg havde travlt med at komme væk med min søn, der skriger/græder," beretter kvinden, som ved at stå frem håber, af det vil lykkedes at finde frem til den person, som førte bilen, der stoppede op på Landø og fik gerningsmanden til at tage flugten.

Fyns Politi bekræfter anmeldelsen overfor fyens.dk, men ønsker på nuværende tidspunkt ikke at bringe en offentlig efterlysning af ham, da man har nogle mistanker, som man først vil forsøge at undersøge nærmere.

jn

Publiceret 02 December 2020 10:06