Arkivfoto.

Arkivfoto.

Gaderøveri og gruppeoverfald:

5 til 7 unge mænd hærger by

Østjyllands Politi søger vidner til to voldsomme episoder, der er blevet begået det seneste døgn i Aarhus

En gruppe på mellem fem til syv personer har tilsyneladende stået bag to voldsomme overfald det seneste døgn i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i søndagens døgnrapport, hvor politiet efterlyser vidner til de to episoder. 

Lørdag aften klokken 22.18 blev en person udsat for et overfald på Lille Torv i den centrale del af Aarhus. Først på natten til søndag blev en anden person udsat for et gaderøveri. Det skete i Søndergade, hvor personen blev truet til at udlevere sin mobiltelefon.

Fælles for begge forhold er, at de er begået af en gruppe på fem til syv unge mænd, der er i alderen 15 til 20 år. Ifølge anmeldelserne er de udenlandsk af udseende, og så var de iført mørkt tøj.

"Ring 114 hvis du oplysninger til sagerne," lyder opfordringen fra Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jwh

Publiceret 20 December 2020 10:25