Bjørnemose Gods. Foto: Presse-fotos.dk

Historisk gods står i flammer

Der udbrød mandag en større brand på Bjørnemose Gods ved Svendborg.

Det skriver Fyens Stiftstidende ifølge Ritzau..

Der er tale om en skorstensbrand, som indtil videre har kostet tagkonstruktionen i godsets hovedbygning, skriver avisen.

Der blev ringet efter brandvæsenet omkring klokken 12.15, og nogle timer senere fortæller vagtchefen ved Fyns Politi til Ekstra Bladet, at slukningsarbejdet snart kan afsluttes.

"Der pågår efterslukning på stedet i øjeblikket, og ingen mennesker eller dyr er i fare. Tagkonstruktionen er dog udbrændt, og der ser ud til at være store materielle skader," siger politiets vagtchef Peter Vestergaard til avisen.

Ingen er kommet noget til i branden.

Brandårsagen skal nu klarlægges.

Ifølge Danske Herregårde er Bjørnemose Gods' hovedbygning opført efter Erik Carl Bille Brahes overtagelse af herregården i 1854, skriver Ritzau.

Publiceret 04 January 2021 17:33