Arkivfot.

Hundeslagsmål blev til menneskeslagsmål

I weekenden anmeldte en 52-årig mand fra København, at han var blevet udsat for vold i Bernstorffsparken i Gentofte, da han var blevet slået i ansigtet med en flækket læbe til følge, oplyser Nordsjællands Politi.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor en 31-årig udenlandsk mand blev sigtet for vold og taget med på politistationen, hvorfra hen blev løsladt nogle timer senere, oplyser Nordsjællands Politi.

Ifølge anmelderen begyndte det med, at hans hund blev angrebet af en fremmed hund, hvorfor anmelderen følte sig nødsaget til at sparke til den fremmede hund for at få den væk.

Derefter blev anmelderen slået i ansigtet af den 31-årige, angiveligt den angribende hunds ejer.

Publiceret 04 January 2021 11:10