Arkivfoto.

Katastrofe på plejehjem: Halvdelen af alle beboerne smittet - og 32 ud af 70 ansatte smittet

Halvdelen af beboerne på plejehjemmet Kildebo på Lolland er smittet med coronavirus.

32 af de 60 beboere er ramt af virusset, oplyser Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse.

Også medarbejderne er hårdt ramt.

Her er 30 ud af 70 medarbejdere konstateret smittet.

"Det er en alvorlig og ulykkelig situation med så mange smittede på Kildebo Plejecenter, og mine tanker går til beboerne, medarbejdere og deres familier," siger centerchef Ida Byrge Sørensen.

Man arbejder også på at flytte medarbejdere fra andre funktioner til at hjælpe på Kildebo.

Situationen betyder også, at der er indført skærpede restriktioner for besøg..

Også plejehjemmet Demenscentrum i Aarhus er aktuelt ramt af et coronaudbrud.

Tina Grove, konstitueret demenschef i Aarhus Kommune oplyste søndag til TV2 Østjylland, at 62 personer er konstateret smittet med coronavirus.

Blandt de smittede er 41 medarbejdere og 21 beboere, skriver Ritzau.

Publiceret 04 January 2021 10:11