Personen på billedet har intet med den aktuelle historie at gøre. Arkivfoto: Charlotte De La Fuente/Ritzau Scanpix

Personen på billedet har intet med den aktuelle historie at gøre. Arkivfoto: Charlotte De La Fuente/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Pige bortvist fra alle Normal-butikker på livstid

En 15-årig pige skal ikke drømme om at vise sig i nogle af landets Normal-butikker i fremtiden. Pigen er nemlig blevet bortvist fra butikkerne på livstid, skriver Randers Amtsavis.

Pigen blev tirsdag klokken 17.31 tilbageholdt af en strøgvagt for butikstyveri i Normal i Dytmærsken i Randers.

Her havde en medarbejder i forbindelse med oprydning i butikken bemærket, at der lå flere tomme emballager fra butikkens makeup-produkter, og på butikkens overvågning konstaterede man, at det var den 15-årige som stod bag.

Da politiet ankom til butikken, blev den 15-årige pige sigtet for tyveri af makeup-artikler til en værdi af 137 kroner.

Hun blev bortvist og fik altså besked om, at hun ikke fremover kan komme i nogen som helst af landets Normal-butikker, skriver Randers Amtsavis.

jn

Publiceret 07 January 2021 09:07