Arkivfoto:

Arkivfoto: Øxenholt Foto

Vej spærret efter frontalt sammenstød: Det så meget voldsomt ud

Lørdag eftermiddag skete der et voldsomt sammenstød på Grønlandsvej i Vejle.

En 67-årig mandlig bilist kørte mod nord og ind i en trailer, der var spændt på en modkørende bil.

"Bilen rammer den forreste venste del af traileren og laver en 180 graders vending, mens traileren bliver rykket af den anden bil. Det så meget voldsomt ud," fortæller Sydøstjyllands Politis vagtchef John Skjødt til Lokalavisen.

Vejen var ifølge vafo.dk spærret for kørsel i begge retninger i over en halv time, mens redningsmandskab arbejdede på stedet.

Den 67-årige mand klagede efterfølgende over brystsmerter og blev kørt ind til tjek på sygehuset, men han skulle ifølge vagtchefen være sluppet med overfladiske skrammer.

jr

Publiceret 10 January 2021 14:01