Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Sagesløs 19-årig kvindelig bilist med to heste i trailer i ulykkeligt dødsdrama på motorvejen

Klokken 14.20 lørdag rykkede redningspersonale og politiet ud til en trafikulykke med flere parter involveret i det vestgående spor på Vestmotorvejen ved Bjæverskov ved Køge, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi..

Der var tre parter, heriblandt en væltet hestetrailer med to heste i, involveret i ulykken, så trafikken på motorvejen i vestgående retning blev afspærret i forbindelse rednings- og oprydningsarbejdet.

Den ene af de to heste i den væltede hestetrailer var kommet så slemt til skade, at den blev aflivet på stedet.

Den anden hest blev transporteret væk i et andet køretøj med hestetrailer, som blev tilkaldt til uheldsstedet.

Føreren af bilen med hestetraileren – en 19-årig kvinde fra Hørsholm – blev bragt til skadestuen, men var sluppet med diverse knubs ligesom de to øvrige førere ved uheldet, oplyser politiet.

Ulykken skete, da en 51-årig mand fra Ringsted under en overhaling af den 19-åriges bil med tilkoblet hestetrailer - ramte hestetraileren, der kom i slinger og standsede midt på motorvejen. En 45-årig kvinde fra Nordhavn, der kørte bag de to parter, nåede ikke at bremse i tide, så hun ramte den 51-åriges bil og blev dermed involveret i uheldet.

Klokken cirka 15.40 blev der åbnet for trafik i det ene spor indtil klokken cirka 16.00, hvor oprydningsarbejdet var sluttet, så trafikken kunne normaliseres på stedet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 11 January 2021 13:51