Foto: Bjørn Nielsen / Byrd

Foto: Bjørn Nielsen / Byrd

Drabsforsøg på stille villavej: Politiet efterlyser vidner

En 55-årig mand blev tidligt i morges forsøgt myrdet på Kornmarken i Bagsværd.

Københavns Vestegns Politi er meget interesseret i at tale med eventuelle vidner, som kan have set noget i forbindelse med et brutalt skyderi på villavejen Kornmarken i Bagsværd tidligt onsdag morgen.

Klokken 06.31 rykkede politiet talstærkt til stedet efter en melding om, at en mand var ramt af skud.

Det viste sig, at der var afgivet flere skud på stedet, og at en 55-årig mand var ramt flere gange. Han blev kørt til behandling på hospital og er onsdag ved middagstid fortsat under lægebehandling, oplyser politiet, som har underrettet de pårørende.

Ifølge politiet virker det som forsøg på en målrettet likvidering, men at det er for tidligt at drage konklusioner om motiver og årsager bag hændelsen – herunder også om eventuelle banderelationer.

"Vi efterforsker hændelsen som forsøg på manddrab, og at vi stadig er i en indledende fase med at indsamle alle spor og informationer – og derfor hører vi stadig meget gerne fra vidner, som har bemærket mistænkelige personer eller køretøjer i området før, under og efter kl. 6.30," siger vicepolitiinspektør, Carsten Lansner, fra Københavns Vestegns Politi, som samtidig oplyser, at to personer – formenligt mænd - er set løbe væk kort tid efter skuddene. De var iført sort tøj. 

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes på telefon 4386 1448.

Foto: Bjørn Nielsen / Byrd

Foto: Bjørn Nielsen / Byrd

Foto: Bjørn Nielsen / Byrd

Foto: Bjørn Nielsen / Byrd

jn

Publiceret 13 January 2021 13:24