Her går det helt galt: Uopmærksom bilist hamrer ind i skiltevogn på motorvej

Af
Video: Local Eyes

Endnu et uheld med en skiltevogn fandt sted tirsdag aften klokken 21.20 på E45 Østjyske Motorvej, mellem Vejle N. og Vejlefjordbroen, oplyser Local Eyes, som har fået tilladelse til at bringe videoen overfor af en bilist, der filmede episoden med et dashcam fra sin bil.

Her ser man, hvordan en bil i fuld fart påkørte en skiltetrailer, der var sat i inderste spor på motorvejen i forbindelse med vejarbede.

Uheldsbilistens tilstand er pt. ukendt.

Vejdirektoratet vil problemet til livs

Desværre er denne type uheld ikke sjældne. Alt for ofte overser uopmærksomme bilister skiltevogne i trafikken og påkører dem i fuld fart.

Ifølge en artikel i Transportmagasinet fra oktober sidste år er der cirka en påkørsel af afspærrings- og tavlevogne om ugen, og de alarmerende høje tal har fået Vejdirektoratet til at nedsætte en arbejdsgruppe, der netop nu arbejder på at komme med en løsning på problemet.

jn

Publiceret 13 January 2021 11:27