Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Fire rumænere taget i grov corona-svindel: Så hårdt straffes de

Der er kontant afregning fra de danske domstoles side, hvis man begår kriminalitet, som kan relateres til den nuværende coronapandemi.

Det har fire rumænske mænd lært, efter de den 6. november sidste år forsøgte at indrejse ved grænsen på falske Covid-19 attester, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De fire mænd på henholdsvis 20, 23, 28 og 30 år er ved retten i Sønderborg hver blevet idømt 80 dages fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Politiet oplyser, at alle fire tilstod bedrageriforsøget.

jn

Publiceret 20 January 2021 11:43