Skræmmende:
Mand gik og skød op i luften på parkeringsplads
Politiet på Fyn fik natten til søndag en anmeldelse om, at en mand gik rundt og skød med en pistollignende genstand
En 52-årig mand er søndag i politiets varetægt, efter han natten til søndag gik rundt på en parkeringsplads i Middelfart og skød op i luften med en gaspistol.
Det skriver Fyens.dk
Mediet har snakket med vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi, der fik en anmeldelse om, at den 52-årige mand gik rundt på en parkeringsplads på Danmarksvej i Middelbart med en pistollignende genstand, som han skød op i luften med.
Da politiet ankom til stedet, kunne betjentene konstatere, at det var en gaspistol, som manden havde med sig.
"Han virker en smule ustabil, så på nuværende tidspunkt ligger han og sover inde ved os, og så bliver han afhørt senere, men han er blevet sigtet for overtrædelse af våbenloven og ordensbekendtgørelsen," siger vagtchef Lars Thede til Fyens.dk
jwh
Publiceret 24 January 2021 13:11