Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Etienne - stock.adobe.com

Ekspolitiker for retten i ny sag om gruppesex

Den fornhenværende byrådspolitiker, som i 2017 blev kendt som "gangbang-politikeren", er nu igen for retten i en sag om rufferi. Sagen begynder i dag ved Retten i Aalborg, skriver Nordjyske.dk.

Manden, som nu er 57 år gammel, er tidligere blevet idømt seks måneders betinget fængsel for at have arrangeret op mod 73 såkaldte gangbangs, mens han var formand for Familieudvalget Syddjurs Kommune.

Udover en ny straf kan den betingede fængselsdom fra den tidligere sag også ende med at skulle afsones, hvis han dømmes skyldig.

Ifølge anklageskriftet omhandler den nye sag arrangering af mindst seks gangbangs på adresser i Nordjylland fra maj til august 2020.

Ekspolitikeren hyrede angiveligt prostituerede, stillede lokaler til rådighed og inviterede mænd fra sit private kundekartotek til at deltage i arrangementerne mod betaling, skriver Nordjyske.dk.

Der forventes dom på torsdag.

jn

Publiceret 25 January 2021 08:41