Ritzau/Scanpix

I bitter krig om arv: 40 års samliv - arver ikke en rød reje

Arv kan være et ømtåleligt emne for de efterladte, og hovedpersonen kan selvsagt ikke spørges til råds.

Arv kan være et ømtåleligt emne, som kan ende i bittert tovtrækkeri, hvis der ikke er rene linjer.

Og med føljetonen "Arvingerne" dedikerede DR en hel dramaserie til emnet.

- Vi har ugentligt sager, hvor ægtefæller eller børn føler sig snydt eller overset. Der kan virkelig komme krig på kniven, siger Hans-Erik Andersen, der er advokat med 40 års erfaring i Advokatfirmaet H-E Andersen & Co.

En klassisk konflikt er, at nogle føler, at andre har fået mere end dem, tilføjer Anne Broksø, der er arveretsadvokat ved Ret&Råd og formand for Danske Familieadvokater.

Det kan være et barn eller et barnebarn, som har fået en særlig gave. Og det finder resten af flokken først ud af, når testamentet findes frem.

- Så hvis jeg skulle give et afgørende råd til, hvordan man sikrer familien mod arvekonflikter, er det at tale åbent om tingene på forkant. På den måde kommer det ikke som et chok, siger Anne Broksø.

Ellers kan der let opstå en selvfortælling om, at man er blevet snydt, holdt for nar eller forbigået.

Meget af det kunne have været undgået, hvis faren havde sagt: "Jeg har givet sådan, og det har jeg af denne årsag".

- Men det er i sagens natur umuligt at få svar på, når personen er død, siger advokaten.

En anden faldgrube er, at der slet ikke er skrevet noget testamente.

I de tilfælde har loven nemlig en række systemer for, hvordan arven fordeles. Men det stemmer ikke altid overens med familiens billede af fairness.

Derfor vil mange konflikter kunne undgås ved at skrive et testamente, forklarer Anne Broksø.

- Det er ofte nemmere for arvingerne at respektere fordelingen, når de kan se, at det er noget, deres far eller mor selv har skrevet - frem for noget, der sker automatisk og uden indflydelse, siger hun.

Testamentet bør også ajourføres ved større livsændringer, tilføjer Hans-Erik Andersen.

Hvis du eksempelvis tilegner opsparingen og sommerhuset til din første samlever, så står det til troende, selv om du får andre kærester sidenhen.

- I nogle sager tilfalder hele boet staten, fordi afdøde hverken har haft nær familie eller skrevet ned, hvem der så skulle arve i stedet, siger Hans-Erik Andersen.

Det kan også være, at du er samlevende - men ikke gift - med en person i 40 år.

I dette tilfælde vil vedkommende ikke være berettiget til en rød reje, medmindre det skrives ind i testamentet.

- Og her har vi godt nok set mange sager, hvor livspartneren får en meget kedelig overraskelse, selv om det ikke har været intentionen fra afdøde, konstaterer Hans-Erik Andersen.

/ritzau fokus/

Publiceret 25 January 2021 00:00