Arkivfoto: Johansen Linda/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Johansen Linda/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Vagt overfaldet af røver på flugt ud af Bilka - men så tog kunderne affære

En 39-årig mand stjal søndag eftermiddag varer for over 3.000 kroner i Bilka i Tilst. Tyven havde puttet varerne i en taske, men var blevet spottet af en butiksdetektiv, som tilkaldte en vagt, der bad om lov til at kigge i tasken, da manden forlod butikken uden at betale.

Han reagerede ved at slå butiksvagten to gange i ansigtet med knytnæve og løbe videre mod udgangen, men blev stoppet af to kunder, der holdt ham fast, indtil politiet kort efter kom frem.

Den 39-årige mand kommer fra Litauen og bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet for røveri.

Det oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 25 January 2021 13:38