Arkivfoto

Det er Thomas fra 'Mad Monkeys', der er død

Af Jens Jessen på vegne af Mad Monkeys

Man skulle ikke tale med Thomas Secher lang tid, før man følte sig både tryg og i rigtig gode hænder. At han samtidig havde et vindende væsen og var udadvendt betød, at han havde en meget stor bekendtskabskreds og var én man naturligt samlede sig omkring.

Thomas kom til verden for 66 år siden i 1954 på gården Brørup Vestergård, hvor han boede indtil familien overtog familiegården, Jordbjerggård. I 1961 begyndte Thomas i Hylke Skole i 1961, derfra gik turen videre til Realskolen i Skanderborg.

Men da han var den yngste af de to brødre, var han ikke udset til at skulle overtage gården. Mekanik interesserede ham langt mere, og derfor kom han i lære som bilmekaniker hos Ford, der dengang lå i Vestergade i Skanderborg.

Det skulle dog blive motorcykler, der blev den livslange interesse - nogen ville måske kalde det en slags kærlighed.

Privatfoto.

Her blev Thomas' fødegård et vigtigt omdrejningspunkt ikke kun for ham, men for en meget stor del af Skanderborg og omegns ungdom. Kun jorden blev brugt, og det betød, at gården blev omdannet til en slags uofficiel ungdomsklub, hvor der kunne festes og skrues i knallerter og motorcykler.

Stedet blev kendt af alle egnens unge som "Gården", og den blev et omdrejningspunkt, hvor alle var velkommne. Og kendte nyankomne ikke Thomas i forvejen, ville de snart komme til det, for han var med sit vindende væsen altid en samlende faktor. Én, som forstod at være midtpunkt, men på den behagelige og uselviske måde.

Da det med Gården sluttede efter 12-14 år i 1984, var der en periode, hvor der var andre ting på programmet.

Thomas blev gift med sin Marianne, de fik to børn, tog to lange motorcykelture på den gamle Nimbus med sidevogn fra 1936, og sidenhen købte de en landejendom i udkanten af Hylke. Her blev det med at være vært genoptaget i nyt regi, da ejendommen blev den lokale motorcykelklub, Mad Monkey's, klubhus.

Klubbens medlemmer hjalp til med at indrette et værksted og et selskabslokale. Thomas var i sit es, når han hver tirsdag modtog klubbens medlemmer. I sommerhalvåret blev der kørt fællesture, og om vinteren blev der sat motorcykler i stand, hygget, holdt fest og meget mere.

Også her var Thomas den, som var det naturlige midtpunkt, som altid bestræbte sig på at forny sig, og så var han også den, som skaffede foredragsholdere til, som viste billeder og fortalte om lange motorcykelture rundt omkring på kloden.

At han ikke er her mere, vil blive bemærket, og ikke mindst vil han blive savnet af de mange som kendte ham.

Æret være hans minde.

Publiceret 27 January 2021 10:28