Foto: Presse-fotos.dk

Forfærdelig arbejdsulykke: Mand falder 18 meter ned gennem elevatorskakt

En mand er onsdag faldet 18 meter ned gennem en elevatorskakt. Plader i elevator kan have reddet hans liv.

Onsdag eftermiddag var en byggearbejder udsat for en alvorlig ulykke, da han faldt ned gennem en elevatorskakt, imens han arbejdede på et nybyggeri i Slagelse.

Manden faldt 18 meter ned gennem elevatorskakten, oplyser vagtchefen ved Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi, Kent Edvardsen, til B.T.

- Han arbejder i et byggeri, hvor de er ved at opføre nye ejendomme. Han arbejder i elevatorskakten, da han falder 18 meter, siger vagtchef Kent Edvardsen.

Manden er indlagt på Slagelse Sygehus. Han er ifølge vagtchefen i stabil tilstand, men han har brækket en del knogler.

Nogle plader, der ligger i elevatorskakten, kan ifølge vagtchefen have reddet mandens liv, fordi han i faldet ved hver etage røg gennem pladerne, der således tog noget af farten af faldet.

Publiceret 27 January 2021 17:25