Arkivfoto

Arkivfoto

Kvinde var havnet i kløerne på mistænkelig udenlandsk indsamler: Men så gjorde vidne noget genialt

Et årvågent vidne forpurrede sandsynligvis et tricktyveri på åben gade i Østergade i Næstved tirsdag, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Klokken 14.15 observerede vidnet, at en udenlandsk mand havde kontakt til en kvinde for at få hende til at støtte børn i udlandet med penge.

Vidnet blev mistænkelig over situationen og rettede henvendelse til dem begge, netop som kvinden skulle til at skrive under og oplyse sit telefonnummer.

Henvendelsen fra vidnet fik straks den udenlandske mand til at fortrække hen til en parkeret bil i nærheden, hvor en person – formentlig en kvinde – ventede bag rattet. Herefter kørte de væk, oplyser politiet.

Den udenlandske mand beskrives som: 35-40 år, brunt kort hår, almindelig af kropsbygning, talte engelsk.

Politiet opfordrer i øvrigt til, at man forholder sig skeptisk overfor indsamlere, der spontant stiller sig op og beder om penge.

Hvis man har mistanke om, at indsamlingen er ulovlig, skal man kontakte politiet, lyder opfordringen.

jn

Publiceret 27 January 2021 11:19