Arkivfoto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Bil var fyldt med pengesedler for 1,6 millioner kroner

En 25-årig svensk mand er i dag ved retten i Nykøbing Falster blevet idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel for hvidvask af penge, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden forsøgte i november sidste år at transportere et stort kontantbeløb fra Danmark til Tyskland via Rødby - Puttgarden, men blev standset og kontrolleret ved færgelejet.

I et hulrum i den 25-åriges bil fandt tolderne 218.000 euro, svarende til ca. 1,6 mio. danske kroner, og man anholdte og sigtede manden, som blev varetægtsfængslet.

Udover dagens fængslingsstraf blev manden udvist af Danmark for bestandig, ligesom retten besluttede at konfiskere samtlige kontanter, mandens bil og to mobiltelefoner.

Den 25-årige tog betænkningstid i forhold til eventuelt at anke afgørelsen.

jn

Publiceret 19 February 2021 16:54