Arkivfoto.

Mandlig løber bidt i låret af aggressiv hund: Kvindelig ejer gav sig ikke til kende

Klokken 17.07 mandag anmeldte en 33-årig mand fra Gentofte, at han kort forinden havde været på løbetur rundt om Gentofte Sø. Her havde en hund i lang snor krydset stien, hvorefter den var hoppet op af manden og havde bidt ham i låret, oplyser Nordsjællands Politi.

Hundens ejerkvindelige ejer forsøgte højlydt at kalde hunden til sig, men det var kun, da manden fortsatte sit løb, at hunden slap sit tag i hans lår. Hundens ejer gik herefter videre uden at give sig til kende..

Hundens ejer beskrives af politiet som en kvinde, dansk af udseende, 50-60 år, 180-190 cm, kraftig af bygning, hvid i huden og med gråt mellemlangt hår, muligvis opsat. Iført mellemlang mørk jakke, mørke bukser og mørke sko. Talte dansk.

Publiceret 23 February 2021 12:08