Øxenholt Foto.

En forfærdelig død: Her kæmper de for hans liv - men forgæves

En mand er omkommet ved en arbejdsulykke på en landejendom på Lægårdvej ved Håsum syd for Balling klokken 18.50 torsdag aften, skriver Skive Folkeblad med oplysninger fra vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

"Han var ved at trække en lastbil fri ved hjælp af et tov og en ældre traktor. Da traktoren trækker, formentlig med et lidt højt tyngdepunkt, tipper traktoren bagover, og føreren af traktoren falder af, og kommer i klemme under den," fortæller vagtchefen.

Brandvæsen, lægehelikopter og ambulance blev kaldt til stedet.

Desværre blev manden erklæret død på stedet.

De pårørende er underrettet, oplyser politiet.

Publiceret 26 February 2021 09:54