Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Ulykke: Kvindelig cyklist kørte ud foran lastbil

En ældre kvindelig cyklist blev tirsdag formiddag påkørt af en lastbil på Sdr. Landevej ved Stampevej i Rønne, skriver bornholm.nu.

Ifølge medier er der tale om en 71-årig kvinde, som af uvisse årsager kørte ud foran lastbilen.

Heldigvis formåede chaufføren at bremse lastbilen så meget ned, at sammenstødet ikke blev så kraftigt.

Kvinden blev efterfølgende bragt til Bornholms Hospital i Rønne til kontrol for skader. Hun skulle ifølge vagthavende ved Bornholms Politi, Jan Hansen, ikke være kommet alvorligt til skade, skriver bornholm.nu.

jn

Publiceret 02 March 2021 14:34