Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

19-årig kvinde død i brand: Blev fanget på 2. sal

En voldsom brand i en etageejendom på Kastet i Thisted har kostet en 19-årig kvinde livet. Det skriver nordjyske.dk.

Branden brød torsdag aften omkring klokken 20.30 ud i en lejlighed på 1. sal i ejendommen. Flere beboere formående selv at redde sig ud eller søge tilflugt på deres altaner, men der var også flere, der var fanget i tæt røg på både 1. og 2. sal, og derfor blev røgdykkere sat ind.

Røgdykkerne fandt den bevidstløse 19-årige kvinde fanget på 2. sal og reddede hende ud, men hendes liv stod desværre ikke til at redde, oplyser Jesper Brøndum fra Midt- og Vestjyllands Politi til nordjyske.dk.

De pårørende er underrettet.

Fem andre beboere måtte også en tur på hospitalet til tjek for røgforgiftning. De er alle udskrevet igen, men får ikke umiddelbart mulighed for at vende tilbage til deres lejligheder på Kastet, da de er så skadet på grund af branden, at beboerne skal genhuses.

Teknikerne skal nu undersøge stedet nærmere for at fastslå brandårsagen, som muligvis kan skyldes en tabt cigaret.

Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

jn

Publiceret 05 March 2021 08:18