Arkivfoto.

Pige på 2 år kørt ned af flugtbilist: Efterlyser kvinde i pels og nyere sort Audi

En pige på 2 år blev fredag klokken 10.05 påkørt, da hun var på tur med sin institution på Nordkajen i Vejle, oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter.

Politiet efterlyser nu føreren af bilen.

Der skulle være tale om en slank kvinde på cirka 60 år. Hun var iført rødbrun pelsjakke, da hun ramte barnet i sin sorte Audi af nyere model.

Den 2-årige pige er blevet behandlet på sygehuset, og hun er heldigvis nu sammen med sin familie.

Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet i sagen, bedes du ringe 114.

Politiet på Twitter:

'Efter påkørsel af en 2-årig pige, der som fodgænger omkring kl. 10.05 var på tur med sin institution på Nordkajen i Vejle, mangler vi føreren af en nyere sort Audi, der ved uheldet var en cirka 60 årig slank dame, som var iført rødbrun pelsjakke. Ring 114, hvis du har oplysninger.'

Publiceret 05 March 2021 14:02