Øxenholt Foto.

Ufattelig grusom død: Her blev han brændt i olietønder

Mordet på Eddie Karl-Johan Christensen var ufatteligt grusomt, fremgår det af anklageskriftet mod to svenske statsborgere, som er tiltalt for drabet.

Det fremgår af anklageskriftet, at politiet mener at kunne bevise, at Eddie Karl-Johan Christensen den 9. maj blev skudt og derefter brændt, skriver B.T.

Den dræbte lå i to dage på landejendommen, hvor han frem til sin skæbnedag boede i en campingvogn. De to drabsmistænkte er henholdsvis ejeren af ejendommen samt en beboer.

Retssagen mod de to svenskere er berammet til flere dage i juni og juli. Sagen vil foregå ved Retten i Hjørring, og anklagemyndigheden går efter at få de to mænd dømt og derefter udvist, skriver B.T.

Publiceret 05 March 2021 12:26