Arkivfoto.

Ældre ægtepar på 66 og 67 år amok: Tiltalt for vold og had mod yngre indvandrerkvinde på p-plads

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har nu rejst tiltale mod et ældre ægtepar for vold mod en yngre kvinde på en p-plads.

Manden på 67 år og kvinden på 66 år er tiltalt for at have udsat kvinden for vold på en p-plads ud for Gladsaxevej 367 den 13. februar 2021. Ydermere er manden tiltalt for trusler og hærværk.

Anklageren vil have straffen skærpet efter straffelovens paragraf 81, nr. 6 - det er vurderingen, at volden havde baggrund i kvindens etniske oprindelse, tro eller lignende.

Da sagen nu skal behandles ved retten, har Københavns Vestegns Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.

Publiceret 10 March 2021 10:00