Arkiv/modelfoto.

Far dømt for voldtægt af 4 døtre og grov hustru-vold: "Kællingen må lide eller dø"

En 51-årig mand er dømt for årelangt sexmisbrug af sine døtre og vold mod sin kone. Han anker dommen.

Fra de var helt små, blev 4 døtre udsat for seksuelle overgreb og voldtægter af deres egen far - som også stod bag grov vold mod sin daværende hustru.

Torsdag eftermiddag blev han idømt otte års fængsel og udvisning ved Retten i Hjørring.

Overgrebene på døtrene begyndte i 1992 og stoppede først i 2013, skriver Ritzau.

Da sagen var meldt til politiet, skrev han 30. juli 2020 blandt andet i en besked:

"Så snart, jeg er færdig med politiet, er jeg væk uden først at hævne det. DET TROR JEG FANDME IKKE. KÆLLINGEN MÅ LIDE ELLER DØ".

Manden skal betale sagens omkostninger og erstatning til de fire døtre og sin daværende kone.

Erstatningen er mellem 100.000 og 10.000 kroner til hver.

Manden nægter sig skyldig. Han ankede dommen, skriver Ritzau..

Publiceret 08 April 2021 16:07