Bilentusiaster i opråb: Vil have et sted, der kan køres ræs lovligt
Lørdag eftermiddag rullede flere hundrede biler ud i demonstration i Aarhus' gader. Demonstrationen var arrangeret af Striben Aarhus & Cars & Coffee Aarhus, og med sig havde de et krav til kommunen, borgerne og politiet om bedre forhold for bilentusiaster og andre, som elsker at køre ræs under ordnede forhold.
"Et lille opråb til det offentlige højere oppe om et sted vi må have lov til at være på og skabe os åndsvage under ordnede forhold uden det koster en bondegård og et helt racerteam og de store sponsore bag sig," lød det i invitationen på facebook.
Ifølge Østjyllands Politi kørte bilerne fra en rute i Aarhus midtby klokken 16. Ni af bilisterne måtte indkassere bøder og klip i kørekortet i forbindelse med demonstartionen, som ellers forløb roligt.
jn