De fandt hans efterladte bil: Stor eftersøgning på liv eller død
Østjyllands Politi indledte tirsdag aften en eftersøgning af en 61-årig mand omkring Kystvejen i Ebeltoft, hvor politiet fandt en efterladt bil, efter man havde modtaget anmeldelsen om den forsvundne mand.
"Vi bliver bekymret over det sted, hvor vi finder køretøjet, og derfor iværksætter vi de her ting," siger vagtchef Jes Fredriksen til TV2 Østjylland.
Flere patruljer, hundepatruljer og en helikopter deltog i eftersøgningen, som blev indstillet ved midnat.
Den 61-årige mand er ikke fundet, så eftersøgningen bliver genoptaget i dag, når der er dagslys.