Stor redningsaktion på fjorden efter fund af cykel langt ude på isen
Politi og redning er torsdag morgen i gang med en større mulig redningsaktion på Roskilde Fjord efter fundet af en cykel, som var efterladt cirka 200 meter ude på isen. Det skriver B.T.
Frygten for, at en person er gået gennem isen begrundes med, at der er fundet fodspor videre mod en revne i isen fra der, hvor cyklen stod.
En større forsamling af udrykningskøretøjer holder ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, mens en helikopter fra Forsvaret søger fra luften, skriver B.T.
Kender man årsagen til, at cyklen er efterladt ude på isen, skal man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.
jn