Hund fundet efterladt: Ingen har meldt den savnet
Hunden på billedet er fundet i Hørning mellem Aarhus og Skanderborg i går onsdag den 10. februar.
Ingen har henvendt sig til politiet om, at den er savnet, og derfor efterlyses ejeren nu af Sydøstjyllands Politi.
Der er tale om en sort/brun tæve, som muligvis er en schæfer-blanding. Den bærer ikke halsbånd og er tilsyneladende ikke chippet.
Ejeren kan henvende sig til Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4, men der skal helst ikke gå alt for mange dage.
Ifølge Hundeloven frigives bortløbne hunde til videreformidling eller aflivning, hvis ikke ejerne har henvendt sig indenfor tre døgn.
jn