Glatte veje: Trafikulykker i hele landet

Artiklens øverste billede

Glatte veje har ført til flere færdselsuheld i landet.

Vagtchefen ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen fortæller tidligt onsdag morgen, at der inden for en kort periode mellem sent tirsdag aften og lige efter midnat onsdag blev anmeldt fem uheld. Tre af dem på E45 - et ved Nørre Sundby og to nær Støvring syd for Aalborg.

I to tilfælde måtte bilisterne bringes til tjek på sygehuset i Aalborg, men ingen af dem var kommet alvorligt til skade, skriver Ritzau.

Også på Sjælland sker der uheld, og politiet opfordrer til ekstra forsigtig kørsel på grund af det glatte føre.

De resterende politikredse i både Jylland, på Fyn og Sjælland melder tidligt onsdag morgen om en problemfri nat uden nogen færdselsuheld.

Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer både bilister og fodgængere til at være varsomme i trafikken.

'Selv om luften viser plusgrader, kan fortove og veje være underafkølet og dermed glatte. Kør og gå forsigtigt derude i regnen. Regn - og smeltevand er også begyndt at samle sig i lavninger på vejene, vær derfor opmærksom' lyder det på Twitter.

På Bornholm advarer politiet om endnu en iskold dag i vente på klippeøen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen