P-vagt påkørt med vilje: Kvinde med lilla hår på flugt i Citroën
En kvindelig bilist havde tilsyneladende set sig sur på en parkeringsvagt, som onsdag aften var på arbejde på Vesterbro i det centrale Odense.
Fyns Politi oplyser, at bilisten klokken 18.45 påkørte p-vagten forsætligt i sin grå Citroën personbil og derefter kørte fra stedet uden at give sig til kende.
Gerningskvinden blev ifølge politiets døgnrapport beskrevet som: Kvinde, dansk, ca. 35 år, 170-180 cm. høj, tynd, lilla hår, iført lyseblå cowboybukser.
Kontakt Fyns Politi på telefon 1-1-4 hvis du har kendskab til, hvem kvinden i flugtbilen er.
jn