Olee har ikke været set i over en uge: Sporløst forsvundet
Østjyllands Politi beder nu befolkningen om hjælp til at finde 73-årige Olee Rothaus Førster fra Aarhus, der ikke er set i over en uge.
Tirsdag den 16. februar ved 20-tiden forlod 73-årige Olee Rothaus Førster sit plejehjem i Carl Blochs Gade i Aarhus, og siden har ingen set ham.
Olee Rothaus Førster beskrives som:
73 år gammel
Ca. 190 cm høj
Almindelig af bygning
Går foroverbøjet og med korte og trippende skridt
Har langt lyst/gulligt hår og langt hvidt/gråt skæg.
Er formentlig iført en sort strikhue og en lang sort læderjakke
Politiet formoder, at han befinder sig i Aarhus-området, hvor han før har taget ophold på bænke i byen.
Hvis man ser Olee Rothaus Førster, eller har en ide om, hvor han kan befinde sig, så kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.