Opdagede brand og reddede folk ud af deres lejligheder
En østjysk parkeringsvagt blev mandagens helt store helt i forbindelse med en brand, som opstod i en lejlighed i et etagebyggeri på Vesterbro Torv i Aarhus.
Ifølge Østjyllands Politi opdagede parkeringsvagten branden og gik derefter i gang med at få beboerne ud af lejlighederne.
Parkeringsvagten fik i den forbindelse indåndet en del røg og måtte derfor efterfølgende tjekkes for røgforgiftning af ambulance-redderne. Der skulle ikke være andre tilskadekomne.
Borgere i området blev bedt om at blive indendørs og lukke døre og vinduer, mens branden blev slukket.
På twitter oplyser politiet, at brandstedets beboer er sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven for uforsigtighed med rygning.
jn